Kontakt:
For yderligere information og ansøgning kontakt venligst:
Køkkenmedhjælper
Til varetagelse af frokostordning for børnehaver/vuggestuer, der træder i kraft 17.8.2020, søger følgende institutioner i Sønderborg City et antal fleksjobbere. Antal angives i parentes efter hver institution.
Bh. Parken (1), Bh. Goethesgade (2), Idrætsbørnehaven Skratmosen (1), Bh. Toften (2), Motorikbørnehaven Rådyrvej (1), Bh. Ved Skellet (1), Bh. Møllegade (1).
Maden kommer fra ”Fru Hansens kælder”
Maden leveres en eller 2 gange ugentligt, så man kan kontrollere at alt er med.
Det er enkelt at tilberede maden, da hver dag har sin egen udførlige opskrift. Opskrifterne er lette at følge med præcise mængder udregnet pr. barn.
Opgaver:
• Tilberede maden, der leveres delvis tilberedt.
• Bestille varerne.
• Modtage varerne.
• Vaske op og gøre rent.
• Egenkontrol. (Sørge for god køkkenhygiejne)
Der vil være oplæring i jobbet i den enkelte institution.
Krav til kvalifikationer (Uddannelse, antal års erhvervserfaring)
• Ingen krav til uddannelse.
• Det er et krav, at der tages hygiejnebevis indenfor de første 3 mdr., hvis ikke man har et hygiejnebevis
• PC kendskab og/eller viljen til at lære bestillingssystemet
Krav til personlige kvalifikationer
• Det er vigtigt at du er handy i et køkken.
• Du er struktureret/har overblik.
• Du er selvstændig i dit arbejde.
• Du er en stabil arbejdskraft. (Vi er afhængige af dig)
• Du trives med at have børn omkring dig.
• Taler og forstår dansk.
• VIGTIGT: I BH Toften og BH. Goethesgade er der trapper, så her er det vigtigt at den fleksjobber der søger ikke har problemer med benene.
Ansættelsesforhold (Fast, tidsbegrænset, vikariat) samt varighed (hvis relevant)
Ansættes for 2 år ad gangen, da der stemmes om madordningen hvert andet år.
Der vil blive afholdt samtaler i de enkelte institutioner.
Ugentligt effektiv timetal
Ca. 6 – 10 timer
Arbejdstid ca. 15 timer pr. uge
Det er et krav at man kan arbejde 5 dage om ugen
Mødetid
Mandag til fredag
I tidsrummet 8.00 – 13.00
Virksomheden er beliggende i 6400.
Ansøgningsfrist er den 07.08.2020.
Finder du jobbet interessant og spændende, skal du ikke tøve med at kontakte os. Det er en forudsætning for at kunne komme i betragtning til jobbet, at man er tilkendt fleksjob. Andre ansøgere som ikke er målgruppen, vil derfor ikke kunne forvente svar på deres henvendelser.
Kontakt og ansøgning til Jobcenter medarbejder (ser ude i venstre side).
Svar på ansøgninger gives umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb, har du ikke hørt noget er stillingen besat til anden side.
15 timer/ugen